Værkstedsguide
I haandskabt.studio deler vi glæden ved keramik og unikt håndværk. Som et tillidsbaseret medlemsværksted har vi et fælles ansvar for at sikre, at værkstedet er et trygt og rart sted for alle.
1: Vi gør rent efter os selv
Bord (og gulvet, hvis der er lerrester) vaskes af efter brug. Værktøj, træplader og pensler vaskes og lægges tilbage på rette plads. Husk også at sætte stole tilbage i stakken.
NB: Klude og viskestykker findes under vasken i køkkenet.
VIGTIGT: Husk kun at bruge håndvasken i Albertes værksted til ler og glasur.
NB: Klude og viskestykker findes under vasken i køkkenet.
VIGTIGT: Husk kun at bruge håndvasken i Albertes værksted til ler og glasur.
2: “Se, men ikke røre”
Det er spændende at følge med i andres kreationer, men for at undgå uheld holder vi os fra at røre ved hinandens værker.
3. Tidsregistrering
Du registrerer dine timer i den lille logbog i vindueskarmen ved indgangen. Husk, at du – hvis du har brug for flere eller færre ugentlige timer – kan ændre dit abonnement via linket “Mit medlemskab” i app’en.
4. Brændinger
Når dine værker er klar til brænding, placeres de på reolen til højre for ovnen i Albertes værksted. Der er dedikerede hylder til både forglødning og glasurbrænding. Husk, at emner til forglødning skal være helt tørre, ligesom bunden på emner til glasurbrænding skal være vasket grundigt.
5. Alberte fylder og tømmer ovnen
Kun Alberte må åbne og tømme ovnen efter brænding. Det er også kun Alberte, der fylder ovnen. I app’en kan du altid følge med i, hvor varm ovnen er, hvis den er tændt.
6: Giv os dine ønsker
Har du nogle ønsker til værkstedet, så skriv endelig inde herinde i app’en. Så ser vi, om ikke dit ønske kan blive opfyldt.
7. Kalender
Husk, at du i værkstedskalenderen i app’en kan se lukketidspunkter, og om der er drop in gæster i værkstedet.
8. Medlemskab
Du kan styre dit medlemskab via linket ‘Mit medlemskab’ i app’en.
9. Spørgsmål?
Kom endelig til Alberte eller Rasmus, hvis du har spørgsmål eller kommentarer af nogen art.